Rigtig dejlig Keilwerth altsax. Saxofonen er hovedrepareret af Henrik Møller ved Saxofonværkstedet i Aarhus for nogle år siden. Den er ikke spillet meget på siden da, og jeg har netop givet den et stort eftersyn her i værkstedet.
Saxofonen er fra omkring 1960 og har et flot og anderledes design end andre moderne horn. Der er rullede tonehuller, flotte graveringer og forniklet mekanik som var højeste mode dengang. Nu om dage desværre ofte bliver forbundet med tvivlsomme skoleinstrumenter. Det skal man dog ikke lade sig snyde af. Her et tale om et kvalitetsinstrument.
Saxofonen er i rigtig god stand, men plasticskærmen “vingen” er desværre, som det meget ofte er tilfældet revnet flere steder. Revnerne er limet og forstærket, men det er desværre ikke rigtig kønt.
Hvis man kan se bort fra disse kosmetiske skavanker, er der dog et virkelig herligt horn. Klangen vil jeg beskrive som lys og let, på en virkelig fed måde med fantastisk projektion. Horn
Det originale fine grønne etui medfølger. Det er i god stand, alderen taget i betragtning.
Der gives et års ubegrænset adgang til gratis eftersyn i værkstedet.