Jupiters mellemklasse saxofon i guldlak.
Et oplagt valg til den letøvede saxofonist eller en voksen begynder. Jupiters 700-serie ligger prismæssigt meget tæt på Yamahas 280-ere (Se her), men er et lidt tungere blæst instrument som en voksen person eller til dig, der måske har spillet på et skoleinstrument i et par år, og søger et horn med lidt mere klang.
JTS-700Q har forskellige features, som ses på professionelle instrumenter såsom blå stålfjedre, vippemekanik på C3/Bb og justerbare palm-keys.
Jupiter havde tidligere et dårligt ry, da der i ’90erne kom en del lidt skramlede instrumenter til DK, men i dag er det en helt anden historie. Jupiter laver gode instrumenter med rigtig fin sammenhæng mellem kvalitet og pris.
Der medfølger mundstykke, ligatur, rygsæketui og rem.
Når du køber et instrument her i værkstedet, får du altid en omfattende klargøring med. Jeg tjekker instrumentet for fabrikationsfejl, fjerner utætheder og justerer det igennem flere gange før salg.
Jeg giver altid 1 års ubegrænset adgang til gratis eftersyn i værkstedet, jeg anbefaler at man kommer mindst 2 gange.
På den måde får du et horn der er stabilt og i orden i mange år.