Eastman 52nd Street tenorsax – 29.000.-

Spændende tenorsax fra Eastman i ulakeret vintage-finish.
Saxen er produceret på Eastmans egen fabrik i Kina, og kvaliteten er højere end mange andre kinesiske og taiwanesiske instrumenter.

52nd Street saxerne læner sig op ad de gode gamle amerikanske horn, og der er skruet op for vintagelooket med den ulakerede finish, rullede tonehuller og flotte graveringer. Der er kælet for detaljerne med matchende gravering på halsen, ulakeret ligatur og en fin endplug i træ.

Eastmans mission er at kombinere en robust klang som man kender det fra de gamle amerikanere med moderne ergonomi og spilbarhed. Det er lykkedes rigtig godt med 52nd Street saxofonerne, som blandt andet Bob Mintzer spiller på.

Saxofonen kommer i et kraftigt og solidt rygsæketui med god plads til noder og andet grej, og med et ganske udemærket mundstykke.

Når du køber et instrument her i værkstedet, får du altid en omfattende klargøring med. Jeg tjekker instrumentet for fabrikationsfejl, fjerner utætheder og justerer det igennem flere gange før salg.
Jeg giver altid 1 års ubegrænset adgang til gratis eftersyn i værkstedet, jeg anbefaler at man kommer mindst 2 gange.
På den måde får du et horn der er stabilt og i orden i mange år.